Forårstapas … det bedste lige nu!
Kalenderen siger ‘forår’ … og selvom meget er anderledes i foråret 2021, så er sæsonen helt som den plejer: Fyldt med ‘det første af alting’. Sprødt, lyst og let … og den bedste inspirationskilde til vores sæsonaktuelle Forårstapas.
Forårstapas er et fyldigt, aktuelt alternativ til vores klassiske tapas ud af huset til få, KokkeKompagniets tapastallerkenen … helt perfekt, når I vil forkæle jer selv og de få venner, I mødes med i en tid fyldt med begrænsninger.
Når I henter Forårstapas’en på Hesselly, er den smukt anrettet og helt klar til servering. De mange små retter er nordisk inspirerende og fulde af smagen af forår … sæsonens grønsager, fisk med karakter, kød i kreative tilberedninger – og oste og sødt til at runde det hele af. Perfekt til et godt glas vin … og en god kop kaffe!
Og selvfølgelig helt ned til 4 kuverter – helt i tråd med tiden!
Vil I skrue lidt ekstra op for varme og hygge, så kan I tilvælge vores varme ret … den kræver lidt opvarmning men kan stå og simre, mens I hygger jer med de kolde forretter. Helt ukompliceret!